Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Invitation til ph.d.-forsvar ved Søren Christian Krogh

Invitation til ph.d.-forsvar ved Søren Christian Krogh

Søren Christian Krogh forsvarer sin ph.d.-afhandling "Et ungdomsliv under pres? Når udskolingselever skal navigere i præstationer, køn og sociale medier". Forsvaret er på dansk.

Tidspunkt

07.10.2022 kl. 11.00 - 14.00

Beskrivelse

Forsvaret bliver afholdt både fysisk og online via Zoom. Bemærk der er tilmelding og du skal tilmelde dig her senest mandag den 3. oktober 2022 kl. 12.00. Hvis du deltager online, vil du modtage et link til det digitale møde inden forsvaret.

Resumé

Denne afhandling belyser, hvordan præstationer, køn og sociale medier i samspil skaber betingelser for hverdagslivet blandt danske udskolingselever, samt hvordan disse betingelser påvirker deres oplevelser af trivsel og mental sundhed. Afhandlingen trækker primært på teoretiske traditioner inden for samtidsdiagnostik og sociale patologier, køn og intersektionalitet samt perspektiver på at forstå overgange mellem fysiske og digitale arenaer.

Metodisk bygger afhandlingen på en sekventielt design, hvor der er anvendt en række kvalitative og kvantitative metoder i forlængelse af hinanden. Nærmere bestemt er der anvendt en repræsentativ surveyundersøgelse blandt danske udskolingselever samt en sammenkørsel af registre- og administrative data i afhandlingens kvantitative del. Det kvalitative datamateriale i afhandlingen stammer fra kortvarige feltstudier, 18 fokusgruppeinterview og 20 individuelle interview (n=80) ligeligt fordelt på fire særdeles forskelligartede skoler ift. geografi og socioøkonomisk sammensætning af lokalområdet.

Fundene i afhandlingen viser, hvordan mange udskolingselever oplever at skulle navigere efter dominerende forestillinger om succes, attraktivitet og perfektion i flere facetter af deres liv, herunder også de mere offentlige dele af sociale medier, som alle i deres netværk har adgang til. Dette højner risikoen for, at udskolingselever oplever følelser af stress, tristhed, utilstrækkelighed og ængstelighed i hverdagen. Præstationspresset er særligt forstærket af konkurrenceprægede miljøer, som mange unge fra mere ressourcestærke områder oplever at færdes i. Dette bliver særligt udtalt blandt pigerne, da de i mindre grad oplever alternativer til at efterleve dominerende præstationskrav. Unge fra mindre ressourcestærke områder oplever i højere at have flere alternativer til præstationspresset, men deres trivsel trues derimod oftere af oplevelser, der nærmere karakteriserer marginaliserede unge såsom følelser af uretfærdighed, afmagt og ikke ’system’, der er imod dem.

Bedømmelsesudvalg

  • Lektor Inger Glavind Bo, Aalborg Universitet, formand
  • Professor Thomas Johansson, Göteborgs Universitet
  • Lektor Signe Ravn, Melbourne Universitet

Supervisor

  • Lektor Stine Thidemann Faber, Aalborg Universitet

Ordstyrer

  • Lise Rolandsen Agustín, Aalborg Universitet

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til ph.d.-forsvaret, er du velkommen til at kontakte ph.d.-sekretær Marianne Høgsbro.

Download invitationen 

Arrangør

Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet

Adresse

Aalborg Universitet, Fibigerstræde 1, Lokale 31, 9220 Aalborg Øst + online via Zoom

Tilmelding inden

03.10.2022 kl. 12.00

Se listen
Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet | Aalborg Universitet | Fibigerstræde 5 | 9220 Aalborg Øst
Telefon: 9940 9940 | ssh@aau.dk | CVR nummer: 29102384 | EAN nummer: 5798000420601