Åbent samråd i dag i Folketinget om præstationskultur og karakterræs i gymnasierne

To eksperter fra CeFU - Center fra Ungdomsforskning, AAU i København, er blevet indkaldt til at svare på spørgsmål i Folketingets undervisningsudvalg i dag 6/11/2018. De to ungdomsforskere, Noemi Katznelson og Arnt Vestergaard Louw, har netop udgivet en bog om emnet med titlen ”Karakterbogen”. Det er på baggrund af bogen og den forskning, der ligger bag, at de er blevet indkaldt. I deres oplæg til samrådet vil de helt sikkert komme ind på forhold som trivsel, pres, stress og ikke mindst karaktersystemet, som fylder rigtig meget hos eleverne i hverdagen rundt på landets gymnasier.

6/11/2018 kl. 15:00 holdes der åbent samråd i Folketinget med undervisningsminister Merete Riisager (LA) om præstationskultur og karakterræs i gymnasierne.

Undervisningsudvalget har bedt ministeren om at kommentere på rapporten "Karakterbogen: Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur", der er udgivet af professor Noemi Katznelson og lektor Arnt Vestergaard Louw fra CeFU.

Ministeren skal derudover redegøre for sin holdning for rapportens konklusion om at karakterræset på gymnasierne afføder en strategisk tilgang hos eleverne.

Samrådet er åbent for alle og afholdes tirsdag den 6. november 2018 kl. 15.00 i vær. 1-133 på Christiansborg.