Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Forskere kortlægger forholdet mellem køn, politik og velfærdsstat

Forskere kortlægger forholdet mellem køn, politik og velfærdsstat

I anledning af 100-årsdagen for grundlovsændringen, der gav kvinder valgret til Rigsdagen, tager professor Anette Borchorst fra Institut for Statskundskab og en gruppe forskere bestik af kønsforskelle i politik i Danmark. Hun fortæller, at vi i Danmark ikke har opnået ligestilling, og at det er langt nede på den politiske dagsorden.

Anette Borchorst er ligestillingsforsker og professor ved Institut for Statskundskab. Hun er medlem af en forskergruppe, som har sat sig for at karakterisere det danske ligestillingspolitiske regime. Det betyder, at de blandt andet gennem interviews med politikere, spørgeskemaundersøgelser hos befolkningen og analyser af historiske ligestillingsdebatter vil kortlægge den danske ligestillings historie og nutid.

Projektet er støttet af Velux-fonden med 5,2 millioner og består af tre delprojekter, der hver især skal afdække en bid af ligestillingens tilværelse i Danmark.

Et af projekterne er en gennemgang af, hvordan spørgsmålet om ligestilling i lovgivning, overenskomster og retspraksis har spillet sammen og påvirket hinanden.

Et andet er en gennemgang af kvinders repræsentation i dansk politik. Det gælder for eksempel antallet af kvinder på politiske lederposter, og hvilken betydning det har haft på lovgivningen og den førte politik. Men også symbolværdien, og hvordan kvinder gennem tiden er blevet opfattet i den politiske sfære, kommer under luppen.

Det tredje delprojekt ser på kønsforskelle i vælgeradfærd og politiske holdninger. Undersøgelsen vil også komme med bud på, hvorfor kvinder og mænd stemmer som de stemmer.

- Det nye ved hele projektet er, at vi ser på alle disse faktorer i sammenhæng, og hvordan de påvirker hinanden, fortæller Anette Borchorst.

Kend fortiden og forstå nutiden

I dag opkalder vi veje efter kvindekampens forkæmpere – blandt andet Fredrik Bajers Vej , som Aalborg Universitets campus smyger sig omkring. Desuden har kvinder nu haft stemmeret til Rigsdagen og Folketinget i hundrede år. Vi har lavet lovgivning om anti-diskriminiation og ligeløn. Så hvad mere er der at bede om?

Ingenting, vil mange mene. Det fortæller Anette Borchorst.

- Diskursen i Danmark er, at vi har fået ligestilling. Det har en enormt lav prioritering i det politiske liv, og for mange mennesker er der også en forestilling om, at der ikke er mere at komme efter. Og det er på trods af, at Danmark for eksempel har færre kvindelige ledere end i Norge og Sverige, langt færre professorer end mange andre vestlige lande og at det danske arbejdsmarked er ekstremt kønsopdelt. Vi studser heller ikke over, at kvinder tager længere uddannelser end mænd, og at mænd har sværere ved at få forældreretten.

Anette Borchorst fortæller, at vi i Danmark har en snæver opfattelse af, hvad ligestilling er i. I Norge og Sverige, som vi ofte sammenligner os med, har de en anden politisk kultur, hvor barselsregler, familiepolitik og børnepasning er en naturlig del af ligestillingspolitikken og debatten.

- Hvordan har den danske politiske kultur udviklet sig til at have et så snævert grundlag for, hvad ligestilling er? Det er blandt andet det, vi gerne vil finde ud af med vores forskningsprojekt, siger Anette Borchorst.

Overraskende historieløshed

Projektet har kørt siden 2014 og forventes afsluttet i 2017. Men allerede nu er det begyndt at kaste resultater af sig. Noget af det, der har overrasket Anette Borchorst, er, at danskerne var mere fremsynede end som så.

- Jeg har siddet og læst debatspalter fra aviser, der udkom så tidligt som i 1859, hvor man gennemført civile reformer, der gradvis ligestillede kvinder med mænd. Der var også enighed om kvinders stemmeret ca. 5 år, før den blev gennemført. Men da spørgsmålet blev knyttet sammen med andre diskussioner såsom Landstingets privilegier og valgmåden trak det ud, siger Anette Borchorst.

Det står i kontrast til en anden af undersøgelsens konklusioner, da det i dag er et konfliktfyldt emne, hvilket afspejler sig i den danske politiske debat. I dag er der nærmest ikke nogle af partierne, der advokerer for ligestillingspolitik. Også selvom Folketinget udgøres af 40 % kvinder.

- Jordskredsvalget i 1973 markerede en ændring i diskussionerne om ligestilling. Her fik Fremskridtspartiet en massiv fremgang, og deres modstand mod lovgivning på ligestillingsområdet trak efterhånden flere af de borgerlige partier, der tidligere havde været positive over for ligestilling, over i en langt mere skeptisk position. Det ændrede den danske politiske kultur, hvilket vi også ser i dag. Det bliver debatteret, men man er stærkt mod regulering, siger Anette Borchorst og fortsætter:

- Vi har en ligestillingslov, der siger, at det offentlige skal arbejde for ligestilling, og i EU og internationalt er vi også forpligtet til at sætte fokus på det, men det sker stort set ikke.

Håb om aha-oplevelser

Målet med projektet er dermed også at levere et forskningsmæssigt grundlag til den fremtidige debat. Og måske give nogle aha-oplevelser med på vejen til de, der mener, at der er ligestilling.

- Det er ikke anbefalinger. Men det kan ikke undgås, at det får et politisk twist, når man siger de her ting. Der vil vi som forskere naturligvis gå ind i diskussionerne, siger Anette Borchorst.

Projektet knytter sig til et stemmeretsprojekt i KVINFO, hvor Anette Borchorst også er leder af de forskningssatsninger, der er sat i gang.

Ud over VELUX projektet indgår også skabelsen af en antologi, der er støttet af Carlsbergfondet med ½ million kroner samt 170.000 kr. fra Hulda Pedersens fond til illustrationer.

Antologien kommer til at indeholde bidrag fra en række forskellige forskere om perspektiver på stemmeretten.

Bogen, Før og efter stemmeretten. Køn, demokrati og velfærd gennem 100 år, er redigeret af Anette Borchorst og Drude Dahlerup, Stockholms Universitet, og udkommer til oktober på forlaget Frydenlund Akademisk,

 

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet | Aalborg Universitet | Fibigerstræde 5 | 9220 Aalborg Øst
Telefon: 9940 9940 | samf@aau.dk | CVR nummer: 29102384 | EAN nummer: 5798000420601