Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Livet kan tage mange snørkelveje, karrieremæssigt, og det har May-Britt Søndergaard Justesen og Mona Kragelund Ravn forsøgt at visualisere for et hold nyuddannede kandidater i socialt arbejde.

Mona og May-Britt tegner to karriereveje med kandidaten i socialt arbejde

Livet kan tage mange snørkelveje, karrieremæssigt, og det har May-Britt Søndergaard Justesen og Mona Kragelund Ravn forsøgt at visualisere for et hold nyuddannede kandidater i socialt arbejde.

Tekst og foto: Niels Krogh Søndergaard, kommunikationsmedarbejder.

Hvad kan du blive som kandidat i socialt arbejde fra Aalborg Universitet? Forleden til dimmitend-fest, gav studielektorerne May-Britt Søndergaard Justesen og Mona Kragelund Ravn deres svar på spørgsmålet på en anderledes måde.

- Det kan godt blive lidt op ad bakke med et powerpoint-show, så vi prøvede noget andet, forklarer May-Britt Søndergaard Justesen.

Samme udgangspunkt

Mona Kragelund Ravn har fra sin tid i Aalborg Kommune som konsulent uddannelse i Grafisk Facilitering, og sammen tegnede kollegerne denne tegning til de studerende for at vise, hvordan de hver især med en baggrund som socialrådgiver har flettet deres karriereveje ind over kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde, på hver deres forskellige måde.

- Vi tegnede sammen på et stort stykke papir, hvordan vi på hver sin vis, siden vi fik vores eksamensbevis for henholdsvis 14 og 20 år siden er vandret igennem meget forskellige job, selvom vi startede med den samme uddannelse.

Nye dimittender har ikke kun brug for at vide, hvor uforudsigeligt og vidt forgrenet et arbejdsliv ofte er. Da de står overfor at skulle søge arbejde, har de også brug for håb og gode ideer.

Mona Kragelund Ravn tilføjer:

- Ud over at vise karriereveje, så har vi også tegnet tips, tricks og stjerneskud til de nye dimittender fra uddannelsen. For eksempel ”Find din gnist”, ”gå i dialog” og ”hold fast”, som kan være afgørende for at finde et godt job, der passer til én og med til at skabe den karriere, som man drømmer om.

Med tegninger tilført den personlige fortælling, kan karriererådene fra May-Britt Søndergaard Justesen og Mona Ravn ramme på en anden måde, er håbet.

May-Britt og Mona har taget hver vores vej, men de er i dag begge ansat på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU, hvor de er med til at uddanne nye, stærke socialrådgivere og kandidater fra Master i Udsatte Børn og Unge.

Fakta

May-Britt Søndergaard Justesen, 40 år

  • Bachelor som Socialrådgiver 2006
  • Kandidat i Socialt Arbejde 2008
  • Job som socialrådgiver 2008
  • Uddannelse til Tillidsrepræsentant 2011
  • Underviser af slutbrugere og superbruger DUBU og ICS 2014
  • Ekstern Lektor  på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde 2016
  • Studielektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde 2020

Mona Ravn, 41 år

  • Bachelor som Socialrådgiver 2001
  • Job som socialrådgiver på udfører og myndighedsområder 2001
  • Kandidat i Socialt Arbejde2009
  • Kommunal udviklingskonsulent og en periode som leder 2009
  • Censor på kandidat i Socialt Arbejde og socialrådgiveruddannelserne 2010
  • Studielektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde 2020

Vil du vide mere?

 

Se listen
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet | Aalborg Universitet | Fibigerstræde 5 | 9220 Aalborg Øst
Telefon: 9940 9940 | samf@aau.dk | CVR nummer: 29102384 | EAN nummer: 5798000420601